Torvelauget

En gruppe friske koner og en enkelt mand stiftede Torvelauget i 2009. Vores formål er at skabe liv på Torvet i Sundkøbing, samtidigt med at vi sælger et udvalg af varer og et udvalg af gode historier om livet i en middelalderby. Det er sjovt, spændende og en udfordring at kunne formidle i direkte kontakt med de mange besøgende på Middelaldercentret.

Varerne producerer vi selv, og de er godkendt af Middelaldercentret.

Torvelauget udarbejder for åbningsmånederne en vagtplan, så der altid er mindst én torvehandlende på Torvet. Det er meget forskelligt, hvor ofte et medlem af Torvelauget har mulighed for at sidde på Torvet, og alt efter fingernemme og flittige hænder også meget forskelligt, hvor mange og hvilke varer det enkelte medlem kan bidrage med – fra pileflet, rejsetasker til skonrogger.
Torvelauget køber varer af de enkelte og sælger varerne videre med en lille fortjeneste. Overskuddet bruges til fælles bedste for de frivillige.

Èn gang om året indbyder lauget sine medlemmer til en fælles udflugt, som normal indeholder rundvisning på et historisk sted eller et foredrag og efterfølgende frokost.

Lauget vil meget gerne flere medlemmer, og det kan være en god start for nye frivillige at “komme i lære” hos torvekonerne.

Kontakt laugsformand Mette Mygind på tlf. 23 86 03 00 for mere information.

IMG_1565.JPG