Regler

Nedenfor findes en liste over de regler, der gælder for frivillige på feltet. Reglerne er udarbejdet i samarbejde med frivilligansvarlig Pia Bach.

Frivillig på feltet

  • For at være frivillig skal man være medlem af Guldborgsund Gildet i indeværende sæson.

  • Man skal være fyldt 16 år og have været på begynderkursus for at være frivillig på feltet.

  • Personer under 16 år skal enten være i følgeskab med forælder eller have en værge.

  • Man er selv ansvarlig for at finde en værge.

  • For at være værge skal man være fyldt minimum 18 år.

  • Forældre eller værge har ansvar for egne børn og skal således sørge for, at de deltager i de daglige aktiviteter og er ”i rolle”.

Havnen

  • Det er udelukkende råsejlerlauget, der må benytte bådene.

  • Man må ikke flytte på fortøjningerne på skibene.

  • Det er ikke tilladt at bade i åbningstiden. Efter lukketid må man gerne bade, men det må ikke foregå fra bådene.

Ridderturnering

  • Klargøring af heste

    • Som udgangspunkt er det de faste folk, der er oplært til det, som tager sig af hestene.

    • Der er ingen præcis aldersgrænse, men man skal være fornuftig og gammel nok til at tage det alvorligt. Desuden skal man have en vis højde for overhovedet at kunne nå ordentligt op.

    • Det er til enhver tid den, der har ansvaret for klargøringen, der bestemmer, hvem og hvor mange han/hun vil have med.

    • Der må ikke være børn med til at klargøre hestene.

  • Midtbanen

    • Som midtbanepersonel skal man være minimum 16 år.

    • Man skal have været lærling hos en erfaren midtbaneperson, inden man prøver det alene.

    • Midtbanepersonalet skal være iført kofte og oprullede hoser for mænd. Kvinder må ikke bære forklæde og skal have hovedlin på.

  • Salg af flag

    • Der skal altid være en myndig person, der er ansvarlig for salg af flag.

    • Den ansvarlige person sørger for at afhente en pung med byttepenge i indgangshallen inden turneringsstart og at aflevere indtægten igen efter turneringen.

  • Væbner

    • Som væbner skal man være minimum 16 år.

    • Man skal have været lærling hos en erfaren væbner, inden man prøver det alene.

    • Man bærer en væbnerkofte i ridderens farver udover sin almindelige dragt, og man tager således ikke koften af, selvom det er meget varmt.

Vagter

  • Vagter til blide, ridderturnering og lign. skal være fyldt 16 år.

  • Der må kun være 50 personer på den store tribune.

  • Der må ikke stå publikum i tårnene.

  • Vagter ved bliden/kanonerne skal være oplært/instrueret af en anden vagt.

Våben

  • Skytter til hagebøsser skal være fyldt 16 år.

  • Buebanen

    • Instruktører på buebanen skal være minimum 16 år.

    • Instruktører på buebanen skal have været med en erfaren skytte, før man prøver at stå der alene.