Hvem kan søge?

- og hvad der kan der søges penge til?

Alle medlemmer af Guldborgsund Gildet, kan ansøge om midler fra foreningens aktivitetspulje – uanset om man er frivillig på feltet eller ej. Så længe projektet har relevans for Middelaldercentret eller Guldborgsund Gildet og foreningens medlemmer.
Det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser, så mulighederne er mange. Der gives dog ikke penge til privat udstyr til enkeltpersoner. Du kan se eksempler på, hvad der tidligere er givet støtte til her.

Til gengæld for støtten vil vi gerne have, at projektets resultater bliver videreformidlet til resten af Gildets medlemmer. Det kan f.eks. ske i form af en artikel i Strudhætten, et foredrag eller en kursusaktivitet på en vinterkursus-weekend eller en aktivitet på feltet.

Det forventes at laug, der selv tjener penge og har en kassebeholdning, starter med at benytte disse midler inden der ansøges hos Gildet. Husk at alle laugets medlemmer skal være medlemmer af foreningen.


Ansøgning

Ansøgere skal benytte et dertil indrettede ansøgningsskema, som kan rekvireres ved at henvende sig til Rådet. Bilag som budget og uddybende forklaringer må meget gerne vedlægges.

Ansøgninger vil blive behandlet af Rådet på ordinære møder, og pengene skal være udbetalt i det regnskabsår, hvor støtten er givet. Ansøgninger nulstilles således pr. 1. januar. I særlige tilfælde kan Rådet behandle ansøgninger imellem ordinære møder. I disse tilfælde forventes det dog, at eventuelt tildelte midler vil være brugt, og at Rådet har modtaget en kvittering for dette, inden næstkommende møde. Sker dette ikke vil midlerne bortfalde.

Ansøgninger sendes til formand Morten Hald på nicolai_morten@jubii.dk i enten word- eller PDF-format eller gives personligt til ham senest 14 dage inden næstkommende rådsmøde. Elektroniske ansøgninger foretrækkes dog, da det gør det nemmere at distribuere dem i bestyrelsen.


Planlagte rådsmøder i 2024

Hvis du vil have hjælp til at lave ansøgningen, er i tvivl eller har spørgsmål, så kontakt en fra Rådet


18 Maj 18 trækulbrænding åbning af milerne-1.jpg