Til forsiden

Julemarked

Julemarkeder skorter det ikke på i Danmark, men markedet på Middelaldercentret er alligevel noget helt specielt og ganske særligt stemningsfuldt!

I sommerhalvåret er der langt mellem nisser og rensdyr på Middelaldercentret. Men op imod jul fortrækker riddere og byvagter, og overlader hele middelalderbyen til det store, årlige julemarked; Så fyldes husene af glade handlende, der fremviser og sælger deres herlige varer, og de smukke middelalderhuse danner rammen om muntre aktiviteter, glade folk og en god, varm og traditionel jule-hygge-stemning - komplet med bindingsværk, stråtage, brolagte gader og alt andet til faget hørende!

Hvert efterår afholdes der julemarked i de smukke omgivelser på Middelaldercentret, og siden 2011 er det Guldborgsund Gildet, der står for planlægningen. Frivillige deltager i mange aktiviteter både m.h.t. salg af gløgg, æbleskiver, risengrød, pølser og lignende på torvet og i alle de sjove børneaktiviteter. Lokale handlende og kunstnere kommer og sælger deres varer fra boder. Blandt de mange velassorterede boder og handelsstande kan bl.a. ses pileflettede varer, hjemmelavet kryddersnaps, økologiske vine, glaskunst, filtede og strikkede varer, keramik, fornemme håndgjorte smykker og meget, meget mere. Gæstgiveriet Den Gyldne Svane holder åbent og der er håndværkere, som demonstrerer middelalderhåndværk som pileflet og smedning.

Guldborgsund Gildets julemarked 2017 bliver afholdt d. 2.-3. december.

Hvis man som frivillig har lyst til at komme og give en hånd med, kan man henvende sig til julemarked-udvalget:

  • Kirstine Grauslund Hansen: kirgrha@gmail.com (primær kontakt vedr. frivillige)
  • Pia Elkjær: pelkiaer@yahoo.com (primær kontakt vedr. stader)

De frivillige deltagere får serveret noget mad i løbet af weekenden (af et køkkenhold, som også består af frivillige), og der er mulighed for at planlægge overnatning (aftales med Pia Bach: pia@middelaldercentret.dk).

Se billeder fra tidligere års julemarked her. Du kan også se en liste over stadholdere fra 2013, 2014, 2015 og 2016.

Foto: Hannah Rasmussen, suder

Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager