Til forsiden
Skip Navigation LinksGuldborgsund Gildet > Laug > Væverlauget

Væverlauget

Væverlaugets opgave er at formidle kendskab til fremstilling af vævet klæde omkring 1400-tallet.

Først og fremmest ved at demonstrere, hvordan en væv fungerer. Der væves i lidt forskellige kvaliteter passende til Sundkøbings borgere bl.a. en jævn 2-2 kipper til hverdagsbrug, men også lidt finere kvaliteter i farver, som er en bedre borger værdig. (Købmanden handler dog ikke her)

Det er muligt at købe det klæde, der bliver fremstillet, men da der er skiftende vævere gennem sæsonen, kan kvaliteten svinge lidt. Meterprisen vil være derefter.

Der er 2 trampevæve med hver 4 skafter, også kaldet trissevæve, og desuden en opstadvæv med vævevægte i forgangen. Trampevæven var allerede kendt i 1200-tallet i Italien (den menes at komme fra Kina) og fandt vej til Norden i løbet af 1300-tallet. Vævenes konstruktion er ikke helt autentiske, men systemet med tramper bundet op til skafterne, så væveren også kan bruge fødderne, er den originale metode. De kaldes for de horisontale væve i modsætning til de gamle opstadvæve, som kaldes de vertikale væve.

Tilrejsende sundkøbingborgere - mænd som kvinder, som kommer til byen for en længere eller kortere periode er meget velkomne til at betjene vævene efter forudgående aftale med laugsformanden. Vi har brug for flere vævere.

Kontakt laugsformand Inger Bojesen på mail jomfrugarn@gmail.com eller tlf. 54 44 43 25 for mere information.

Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager