Til forsiden

Sæson 1405 er begyndt


Kom og nyd foråret

Så er sæsonen 2015/1405 begyndt. Kom og nyd foråret på Middelaldercentret.

Der er masser af nye ting på programmet. Mange frivillige var med til at give en hånd i arbejdsweekenden, hvor haverne blev gjort nysselige og andet praktisk arbejde blev udført. Kalmarhuset på torvet er langt om længe blevet færdigindrettet i stueetagen, og har fået nye beboere; skrædderen er flyttet ind i den venstre bod, og malerlauget er flyttet ind ved siden af i et dejlig lyst lokale. Vores allesammens suder, Hannah, har overtaget skrædderens hus på nokken, og i dobbeltboden er der nu plattenslager med fremvisning af rustning i den ene halvdel, mens der er lysestøberi i den anden halvdel.

Ved kanonerne er der opført et mindre forsvarsværk, og der er kommet ekstra kanoner til. Vi har fået ny brønd på torvet, da den gamle var temmelig rådden.

Husk at der i år er planlagt adskillige temaweekender henover sæsonen. Den første finder sted allerede 16.-17. maj. Huse kan som altid bookes hos Pia Bach på pia@middelaldercentret.dk.

Dato: 01-05-2015
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager