Til forsiden

Nyt service i Det Hvide Hus


Tallerkner i alle størrelser

Guldborgsund Gildet har sponsoreret en masse nye tallerkner til Det Hvide Hus. De mange ukurante og forskelligartede størrelser af tallerkner gjorde det både svært at stable i skabet og vanskeligt at sætte i opvaskemaskinen så det hele kunne være der og samtidig blev rent. Derudover stod underkopper, mystiske plastiktallerkner og andet og fyldte op i skabet uden at blive brugt. Derfor er der nu blevet indkøbt store, små og dybe tallerkner - 72 stk af hver slags. Så nu skulle der gerne være nok til alle selv i de travle uger med mange frivillige.

Der er også blevet indkøbt 30 nye glas, så der er nok at tage af, når tørsten skal slukkes.

Alt det gamle service bliver fjernet, så det ikke forvilder sig ind i stablerne igen. En del af det vil komme over til daglejren, der bruger moderne service til skolernes aftensmåltider.

Dato: 06-09-2013
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager