Til forsiden
Skip Navigation LinksGuldborgsund Gildet > Begivenheder

Workshop-weekend


Læder, vævning og træ

Workshop-weekend for Gildets medlemmer, der strækker sig over weekenden d. 29. februar-1. marts.

Der udbydes følgende kurser:

    Læderkursus v/Karl-Heinz Fiedler-Moser

    Kunne du tænke dig dine helt egne sko, som passer lige til dig? Så kom på læderkursus og lær at sy dine egne sko! Du kan også lære at lave skede til din kniv eller et bælte. Ønsker du at lave sko, skal du påregne at deltage i begge sæsonens skokurser for at nå at blive færdig (eller noget, der ligner!)

    Max. 6 deltagere – så skynd dig at melde dig til.

    Underviser kan udlåne værktøj, og læder kan købes til rimelige priser. Regn med en udgift til materialer på ca. kr. 400 til et par sko og ca. kr. 550 til et par støvler.

    Introduktion til vævning v/Tine Unnerup og Dorte Kampp

    Kurset henvender sig til begyndere og let øvede, der ønsker at blive aktiv væver i Sundkøbing.

    På kurset vil underviserne gennemgå processen fra beregning af garnforbrug til væven er sat op og klar til at væve. Deltagerne får et kompensium, som kan læres udenad, eller bruges uden for Sundkøbing/åbningstid. Underviserne har en lille trissevæv med 4 skafter, hvorpå der kan væves lærred og kipper, så det minder om vævene i Sundkøbing. Der skæres trend og bommer (opmåling og oprulning af trend), der sølles, rittes og bindes frem – og opbindes. Og endelig skal deltagerne prøve at væve.

    De eneste forudsætninger du skal have, er lyst til at væve – og til at være aktiv værver i Sundkøbing.

    Der kan kun deltage 4 personer, så skynd dig at melde dig til og betale!

    Træ/kniv/dreje-kursus v/Ben Woldring, assisteret af Ronni Bruun

    Få hjælp til at lave din egen kniv, tallerken, ske eller mindre jerneffekter. Udgift til materialer, herunder færdigt knivsblad, må påregnes.

    Dato: 29-02-2020
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager