Til forsiden
Skip Navigation LinksGuldborgsund Gildet > Begivenheder

Workshop-weekend


Pil, sy og vedligehold af huse

Workshop-weekend for Gildets medlemmer, der strækker sig over weekenden d. 16.-17. november.

Der udbydes følgende kurser:

Pileflet v/Mette Bloksgaard

Lær at flette din egen kurv – eller hvad du nu har brug for. Medtage gerne handsker og rosensaks eller lignende. Pil købes hos underviseren.

Sykursus v/Cath, assisteret af Mette Grønlund

Her kan du få hjælp til at komme i gang med mindre ting som f.eks. undertøj, konehuer, hovedlin og forklæder i hør. Mindre dragtdele i uld som hætter, ”strømper” og syede mandshuer er også en mulighed. Større dragtdele i uld som kjortler til mænd og kvinder, hoser, trøjer o.a. kræver mere tid og øvelse, da der først skal laves mønstre til den enkelte person. Større dragtdele kan ikke laves på en weekend. Ønsker du at give dig i kast hermed, skal du påregne at deltage i flere kurser.

Ubleget hør kan købes på systuen, uld skal man selv skaffe, men få det godkendt hos Cath, inden du køber ind. Spørg gerne os i workshopudvalget om forslag til gode stofbutikker! Medbring gerne mønsterpapir og stof, f.eks. lagenlærred eller gamle lagner m.v., til mønster – og også gerne nåle, tråd og saks.

Vedligehold af huse/dagligliv i Sundkøbing v/Carsten Oksen

Kurset henvender sig nok mest til mænd (m/k!!), som måske finder det svært at udfylde tiden på feltet. På dette kursus kan du bla. lære at vedligeholde dine evt. våben og værktøj og vedligeholde ”dit” hus og dets omgivelser.

Dato: 16-11-2019
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager