Til forsiden

Begivenheder


Skip Navigation LinksGuldborgsund Gildet > Begivenheder

Åben workshop på feltet


Lær nålebinding, kurveflet eller smed en kniv

I weekenden d. 10.-11. maj er der åben workshop-weekend på feltet for medlemmer i dragt. Man kan f.eks. lære at lave mad over åben ild, lære om bueskydning, lære at nålebinde, lære om havebrug i middelalderen eller væve. Kurset foregår på feltet i åbningstiden iført dragter og der er intet deltagergebyr.

Tilmelding skal ske til Michael Hansen (Michael Smed) på tlf. 24 61 52 37 eller på e-mail machansen@live.dk senest d. 8. maj. Husk at arrangere med Pia Bach, hvis du skal overnatte eller låne dragter på tlf. 54861934 eller mail pia@middelaldercentret.dk.

Lørdag aften er der et spændende foredrag om sko i middelalderen.

Se mere om sæsonworkshop her. Der er også arrangeret åben workshop d. 13.-14. september.

Denne weekend er der også temaweekend på Middelaldercentret.

Kurser der udbydes d. 10.-11. maj:

  • Middelaldermad – lørdag og søndag
    Lær at tænde op og lave mad på middelaldervis. Få tips om dagliglivet i middelalderen og ideer til formidling i et af husene. En workshop både for enkeltpersoner, men også for hele familien..
  • Tekstilworkshop – lørdag og søndag
    Lær at nålebinde varme vanter. Garn og nåle til nålebinding kan købes i Middelaldercentrets butik. Lær at sy forklæde, hovedlin eller kyse under kyndig vejledning. Dertil skal man selv medbringe de fornødne materialer. Ved tilmelding gør venligst opmærksom på, hvad du ønsker lave.
  • Væverhuset - lørdag og søndag
    Vær med i væverhusets mange forskellige væveaktiviteter. Prøv at væve på skaftevæven eller opstadvæven. Brikvævning for begyndere eller lettere øvede. Hav gerne selv brikker med.
  • Tinsmedning - lørdag
    Lær at tænde op, smelte og smede tinsmykker og ikke mindst lær at formidle alle de gode historier, som knytter sig til hvert tinsmykke.
  • Havebrug i klosterhaven - lørdag
    Få viden om klosterhavens planter. Lægsøster Marianne fortæller alle de gode historier og giver råd om planternes anvendelse, således at deltagerne selv fremover kan arbejde i klosterhaven og formidle om planternes anvendelse.
  • Bueskydning - søndag
    Lær at skyde med bue og pil. Lær om sikkerhed på buebanen. Lær at formidle de gode historier, der knytter sig til middelalderens brug af bue og pil, samt få viden om teknik og fremstilling af buer og pile.
  • Om bord på en båd i havnen med Råsejlerlauget - søndag
    Hyg jer om bord på et af skibene ved Nokken, mens I lærer at splejse, binde sømandsknob, lær om klargøring af skibe til sejllads mm. Desuden byder denne workshop på en introduktion til sømandslivet om bord på middelalderens skibe.

Dato: 10-05-2014
Kopiering og brug af billeder og tekst fra siden kræver tilladelse fra Guldborgsund Gildet
Website lavet af: Nils Thorhus Holmager